DB AutoZug Verbund – forretningsområder
DB AutoZug GmbH
DB AutoZug GmbH styrer forretningerne for DB Autozug, City Night Line og er desuden økonomisk ansvarlig for Euronight og D-Nacht. Desuden hører forbindelserne Sylt Shuttle samt skibsfarten og togforbindelsen til øen Wangerooge til virksomhedsgruppen.
Virksomheden
DB AutoZug GmbH er et 100 % datterselskab af DB Fernverkehr AG og styrer forretningerne for DB Autozug og City Night Line. Siden 2002 har DB AutoZug GmbH kørt sine toge i eget regi som jernbaneselskab. DB AutoZug GmbH er desuden ansvarlig for forretningsområdet Sylt Shuttle samt skibsfarten og togforbindelsen til øen Wangerooge.
Med biltoget fra Deutsche Bahn kan man køre uden køer og stress til 15 terminaler på attraktive rejsemål i Tyskland, Frankrig, Italien og Østrig, og samtidig skåner man klimaet, for en rejse med DB Autozug resulterer i omtrent 67 procent mindre CO²-udslip end en tilsvarende rejse med en personbil.
I december 2007 blev hele nattogstrafikken i Deutsche Bahn lagt sammen under navnet City Night Line. Den styres af DB AutoZug GmbH i Dortmund. Tilbudet omfatter 15 forbindelser i otte lande: Tyskland, Danmark, Frankrig, Holland, Italien, Schweiz, Tjekkiet og Østrig
DB EuropeanRailservice (ERS) – Personaleservice-serviceudbyder for biltogs- og nattogstrafik
DB EuropeanRailservice (ERS) er et 100 % datterselskab af DB AutoZug GmbH og står for kernekompetencerne rådgivning, drift og driftsmæssige serviceydelser om bord på togene i nattogstrafikken og på Deutsche Bahns biltog. Samtidig er selskabet ansvarlig for servicepersonalets ud- og videreuddannelse samt for udvikling og realisering af nye koncepter på service- og gastronomiområdet om bord på togene.
Sidste aktualisering: 31.07.2012
