Ferie i Tyrol
Til din foretrukne destination i Tyrol tager det kun en nat
Uanset om du har forelsket dig i Lechtal, Stubaital, Ötztal, Kitzbüheler Alperne eller Arlberg: I Tyrol finder du en fantastisk natur, netop det rigtige til en aktiv ferie og optimale betingelser også for familier.
Velkommen til ferieparadiset Tyrol
Grønne bjergenge, krystalklare bjergsøer, perfekte pister og løjper – i Tyrol kan du nyde det bedste ved Alperne hele året rundt. Uanset om du foretrækker wellness eller vandreture, stejle bjerge eller gode vine, afslappede dage eller spændende udflugter: Tyrol har noget for enhver smag!
Udflugtsmål i Tyrol
I Tyrols smukke alpine landskab vil du finde mange interessante udflugtsmål som sølvminen i Schwaz eller det Gyldne Tag og slottet Ambras i Innsbruck. En tur med Stubaitalbanen fra Innsbruck til Fulpmes eller med den nostalgiske Zillertalbane vil ligeledes være en uforglemmelig oplevelse. I Wattens kan du besøge Swarovskis „Krystalverden“. Højdepunktet er her en gigantisk krystal, hvor du kan spejle dig i denne krystals tusindvise facetter. I denne region kan du opleve en levende folkelig kultur men også interessante eksempler på moderne kunst.
Kulinarisk nydelse og aktiv ferie
Som i mange bjergegne byder Tyrol også på et lokalt køkken af høj kvalitet. Udover diverse slags ost fremstillet på de nærliggende bjerggårde er det lokale tyroler alpeflæsk en klassiker. Hertil nyder man et glas cembrafyr-snaps, som man kan prøvesmage på et af de hyggelige brændevinsbrænderier. Den friske bjergluft i Tyrol er perfekt til alle slags sport. Foretrækker du at cykle gennem smukke bjergdale eller vil du hellere op og klatre i bjergene? Var det noget med at lære denne egn at kende ved at vandre igennem den? Eller er du snarere til vintersport og glæder dig allerede til de snedækkede bjerge? Tyrol byder på et væld af muligheder for en aktiv ferie i fantastiske omgivelser. DB Autozug sørger for en afslappet rejse ud og hjem!
Sidste aktualisering: 18.07.2012


