. .

Functions:

The page is printed

Kroatien

Krystalklart vand, maleriske byer og Adriaterhavets perle

Den østlige Adriaterhavskyst regnes for et af de smukkeste områder ved Middelhavet. Så snart du ankommer til Kroatien, ved du hvorfor.

Velkommen til ferieparadiset Kroatien

Kroatiens fantastiske kyst med glasklart vand og fascinerende øer er kun en af dette lands mange attraktioner. Lige så begejstret bliver du også for de mange nationalparker og naturreservater inde i landet.

Forstør billedet

Udflugtsmål i Kroatien

Listen over interessante udflugtsmål i Kroatien er lang. Du kan f.eks. begynde med byen Porec i den nordlige del af landet, hvor du finder Euphrasius-Basilikaen, der er optaget på UNESCOs verdensarvliste. På denne liste finder man også de historiske bykerner i byerne Dubrovnik og Split samt nationalparken ved Plitvice-søerne. De forgrenede vandfald, der forbinder 16 søer og styrter ned i floden Koranas kildebassiner, er et absolut „must” for enhver der rejser til Kroatien. Dette gælder også for Brijuni-øerne og øen Krk i Adriaterhavet. I Kroatien findes nogle af de smukkeste kystlandskaber i Europa med fantastiske strande, et rigt planteliv og maleriske byer og havne.

Forstør billedet

Den historiske bykerne i Dubrovnik 02

Kulinarisk nydelse og aktiv ferie i Kroatien

Rent kulinarisk byder en ferie i Kroatien på mange fine oplevelser. I den nordlige del af landet smager man påvirkningen fra det østrigske køkken, i den sydlige ligger hovedvægten derimod på krydderier fra Balkan. Langs med kysten står der især fisk og alt godt fra havet på restauranternes spisekort. Men den kroatiske vin er også værd at stifte bekendtskab med – lige fra den bløde rødvin fra Syddalmatien til den friske og frugtagtige hvidvin fra de nordlige regioner. Og hvis du vil forbrænde et par kalorier inden du nyder det lokale køkken, så er Kroatien det rigtige sted. Udover alle slags vandsport ved Adriaterhavet kan du vælge mellem vandreture, cykling, klatring, lystfiskeri og ridning og altid midt i et vidunderlig smukt landskab. Fra Istrien til Syddalmatien er dette land et unikt paradis for en aktiv ferie.

Og DB Autozug sørger for en afslappet rejse ud og hjem!

Sidste aktualisering: 21.12.2012

Til begyndelsen af siden