Ferie i Toscana
Ferie i Toscana – vidunderlige strande og byer
Den afvekslende region i Midtitalien er hele året rundt en drømmedestination for dem, der holder af italiensk køkken og kultur.
Velkommen til ferieparadiset Toscana
Siena, Firenze, Lucca, Pisa og San Gimignano – alle disse byers navne står for historiske minder helt tilbage til antikken og samtidig for italiensk levevis på højeste niveau. Desuden kommer man hurtigt fra Toscana til øerne Elba og Sardinien. Når du har kørt over Appenninernes imponerende bjerge, så ligger Toscana med sine bakker og cypresser langs med de små veje foran dig. Det gode ved denne region: Her kan du nemt kombinere kulturrejse, gourmettrip og badeferie. En dag ved stranden, en udflugt til Firenze, en middag på et lille trattoria på landet – Toscana forener det bedste, som Italien kan byde på.
Udflugtsmål i Toscana
Udover det fantastiske landskab med de berømte vinregioner som Chianti er det naturligvis kultur- og kunstskattene i byerne, der magisk tiltrækker de besøgende. Til de seværdigheder, som man absolut skal se, hører Uffizierne, broen Ponte Vecchio, Boboli-haverne og domkirken i Firenze samt det Skæve Tårn i Pisa. En espresso eller cappuccino midt i San Gimignano, dvs. midt i UNESCOs verdensarv er ligeledes en uforglemmelig oplevelse. Det fascinerende ved Toscana er dog også, at det bare er en oplevelse at køre en tur fra det ene sted til det andet gennem de maleriske vinbjerge.
Kulinarisk nydelse og aktiv ferie
Det toscanske køkken består af enkle men veltillavede retter. Basis er altid den gode olivenolie og overalt får man usaltet brød til måltidet. Til regionens kendte specialiteter hører den overdådige bistecca alla fiorentina (steak) samt coniglio al forno (kaninsteg) – begge kødretter i topklassen. På restauranterne og når man køber ind finder man også alle specialiteter i det italienske køkken og naturligvis de berømte vine fra regionen – frem for alt Chianti Classico og den fine Brunello. Den gode vandkvalitet ved den vidtstrakte toscanske kyst tiltrækker svømmere, surfere og dykkere. For lystfiskere byder regionen også på meget, både ved havet og ved vandløb inde i landet. Cyklister skal have en vis kondition på grund af det bakkede landskab og golfspillere finder ligeledes golfpladser, der ligger på meget smukke steder. Hvornår begynder din behagelige rejse med DB Autozug ned til din toscanske drømmeferie?
Sidste aktualisering: 18.07.2012
